| |
Ribe blev grundlagt omkring år 700. Den blev en af landets vigtigste byer. Ribe har bevaret de snørklede middelalderlige gader og de lave huse, hvor kun kirkerne hæver sig op over marsklandskabet. En tur gennem Ribe er en vandring gennem historien.
Med sin fornemme status som Danmarks ældste by, tilbyder Ribe en helt enestående atmosfære. Kun få steder i landet finder man som her en så velbevaret middelalderlig bykerne med brostensbelagte gader, gamle bindingsværkshuse og en storslået domkirke i centrum.
Ribe er ikke blot Danmarks ældste by, men også en af de mest stemningsfulde. Her finder man en helt unik bykerne, hvor stort set alle bygninger er flere hundrede år gamle.
Den middelalderlige bykerne rummer bortset fra domkirken ikke mange bygninger fra middelalderen, da næsten alle er brændt. Til gengæld er her en overflod af bygninger fra 1500-tallet og fremad.
Ribes gamle havn var engang en travl livsnerve, men er i dag en hyggelig, lille tidslomme.
Her ligger stribevis af aldrende huse, hvoraf over hundrede er fredet. Nogle er murstenshuse, mens andre er af bindingsværk, og Ribe er den danske by med flest bindingsværkshuse.
Langt de fleste huse er særdeles velholdte, og stokroserne smyger sig op langs mange af dem. Læg dertil de historiske gadelamper, og man har flere steder noget, der er som taget ud af en turistbrochure.
De idylliske omgivelser komplementeres af, at alle gader på nær en enkelt i den middelalderlige bykerne er belagt med brosten, om end det for besøgende også kan være hårdt for bentøjet.
Ribe er kendetegnet ved sine smalle, let svungne gader med randbebyggelse i 1‑2 etager. Dette er med til at skabe gaderum i menneskelig skala, hvor man kan opleve byens helt særlige arkitektur. Det ældst bevarede bindingsværk findes i ejendommen Nederdammen 31, hvor seks fag af et stort gavlhus med kraftigt egebindingsværk står tilbage som oprindelig. Træerne hertil er fældet i årene 1486‑89, hvilket sandsynligvis gør det til den ældste bevarede del af et bindingsværkshus i Danmark.
Den store genopbygning efter branden i 1580 gør, at renæssancens huse er rigt repræsenteret i dagens bybillede især i form af bindingsværkshuse. Af stenhusene fra før branden skal fremhæves Puggård (Puggaardsgade 22), i dag Ribe Katedralskole, som er fra omkring år 1500. Bygningen er opført i munkeforbandt og blev benyttet som stiftelse for fattige børn. Det gamle rådhus på Von Støckens Plads udgøres af to stenhuse, som i 1528 blev sammenbygget med fælles facade mod pladsen. Bygningen er med munkeforbandt og kamtakket gavl mod syd. I Puggaardsgade 3 ligger Tårnborg, som er opført sidst i 1500-tallet som et muret hus i krydsforbandt med symmetrisk sydfacade, kamtakkede gavle og trappetårn på nordsiden. Bygningen har været bispesæde, og bl.a. salmedigteren Hans Adolph Brorson har boet her. Kun to af gavlhusene i bindingsværk er helt bevaret. Sønderportsgade 37 er et gavlhus sammenbygget med et langhus og blev opført i midten af 1600-tallet med tidstypisk udkraget bindingsværk.
Flere steder er facaderne på gavlhusene ombygget sidst i 1700-tallet, så de fremtræder som langhuse. Det er fx tilfældet med Quedens Gaard, Overdammen 10, som er opført mellem 1580 og 1583. Af langhuse i bindingsværk skal nævnes Sønderportsgade 21 fra omkring år 1600. Kapellangården (Præstegade 15) er fra 1576 og med mønstermuret tavl i nordgavlen. Barokken er stort set ikke repræsenteret i Ribe, som på denne tid er i en recessionsperiode.
Med det økonomiske opsving i den sidste del af 1700-tallet kom klassicismen til at sætte sit præg på byen, blandt andet med mange nye bygninger og med ombygning af flere af de store gavlhuse. Af de større skal nævnes Stiftamtmandsgården (Puggaardsgade 7) fra 1797. En meget stor del af byens huse er opført i den klassicistiske stil fra første halvdel af 1800-tallet. Korsbrødregården (Korsbrødregade 7) blev opført i 1801 med blank mur og hvidtede murdetaljer og fungerer i dag som bispebolig. Toldboden (Overdammen 12) fra 1831 står ligeledes i blank mur med rundbuede vinduer. Et andet fornemt eksempel er husrækken Bispegade 13‑21, som er opført 1852‑53. Det er i det hele taget 1800-tallets mange enkle og stilfærdige huse, som i dag præger bybilledet.
Historicismen satte sit præg på flere byggerier i perioden fra midten af 1800-tallet til år 1900. Et eksempel er pragtvillaen Sct Nikolaj Gade 10, som i dag huser Ribe Kunstmuseum. Bygningen blev opført som bolig for bomuldsfabrikant Balthazar Giørtz i 1864 i såkaldt Rosenborgstil med svungne gavlkamme, rødkalket murværk med lyse bånd og hjørnekvadre. Et bemærkelsesværdigt eksempel på ny arkitektur i middelalderbyen er Kannikegården fra 2016, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Bygningen ligger på domkirkepladsen, som blev renoveret 2010‑13 af Schønherr A/S. Pladsen udgør nu ét sammenhængende rum omkring domkirken, hvor dens let skrånende belægning strækker sig helt ud til de omgivende husrækkers facader. Den nye granitbelægning har varierende farver og formater i lighed med domkirkens gulv. Enkelte træer omgivet af siddeplinter er med til at lede trafikken.
|
|
|
