| |
Den gamle bydel har en forførende charme, som hurtigt kryber ind under huden. Og så har den en fantastisk beliggenhed med vand til tre sider. Byen og dens omgivelser satte guldalderens fyrtårne også pris på.
De gamle brostensbelagte stræder med de farverige, små byhuse og mange stokroser trækker hvert år mange turister til, men også filmfolk har benyttet scenariet, når ægte provinsidyl a la Morten Korch skulle indfanges på filmstrimlen.
Folkekære film som ”Den gamle mølle på Mols” fra 1953 og ”Affæren i Mølleby” fra 1976, men også film med måske mere dybde som filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Slægten” fra 1978 med Jens Okking og Helle Hertz i hovedrollerne, er nogle af eksemplerne på scener, som er optaget i Præstøs gamle bydel.
Idyllen er særlig påtrængende på det ret lange, men rimeligt smalle torv, som til alle sider er flankeret af de farverige små huse med de obligatoriske stokroser op langs facaderne. Lidt paradoksalt er her faktisk ikke levn fra middelalderen, idet historien har været grum mod Præstø. Navnlig i 1600-tallet, men også halvvejs inde i 1700-tallet, blev byen hjemsøgt af snart sagt alle ulykker – pest, brande, stormfloder og en skæbnesvanger belejring under Svenskekrigene, hvor de ældste bygninger bukkede under for artilleriets kanoner og skyts.
Præstøs historie går, som det gælder for mange danske købstæder, tilbage til 1200-tallet.
En rundtur i byen kan passende starte på torvet, som er det højeste område og her er det værd at bemærke Torvet 20, der er byens eneste hele hus fra 1744. Gå videre herfra til Skipper Kruses Gård fra 1845 på Torvet 11. Her ligger også rådhuset, der blev opført i 1823 af en lokal tømrermester efter skitser af C.F. Hansen. Et kvart århundrede senere blev arrestfløjen tilføjet. Her afsonede den berygtede Lars Nielsen, med øgenavnet Balle-Lars, mordet på en kvinde. Da præsten ikke kunne få Lars til at angre sin forbrydelse efter 21 forsøg, skrev han bogen ”Spildte Guds Ord paa Balle-Lars”, og den titel er som bekendt siden blev en dansk talemåde.
Bindingsværkshuset i Grønnegade 14 er opført i 1790, dengang som en lade, men blev senere indrettet som beboelsesbygning.
Grundtvigs Hus i Torvestræde 7 er en fredet trelænget gård, og bygningen fik navnet, fordi Grundtvig boede til leje her i 1821 og halvandet år frem, mens han var sognepræst i byen. Grundtvigs Hus. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
I Adelgade kan man beundre de fint renoverede gårdmiljøer i nummer 96, 98 og 100. I samme gade i nummer 55-57 ligger byens gamle apotek, opført i 1847. De to store trapper på bygningen forside kom til spille en central rolle under stormfloden i 1872.
Vandet stod så højt i Adelgade, at man måtte sejle i robåde rundt i gaderne for at redde folk, og de reddede blev sat af på apotekets trappe, der var det eneste sted i byen, som ikke stod under vand.
Præstø Kirke blev opført i midten af 1400-tallet på et sted, hvor der også tidligere havde ligget en kirke.
Kirken med sin ejendommelige femkantede afslutning ligger for enden af Adelgade nær ved fjorden. En stor udbygning med tre sammenbyggede kapeller blev tilføjet godt hundrede år senere.
Værd at se, er altertavlen i tre etager med flere figurer og ornamenter samt enkelte kalkmalerier fra kirkens opførsel.
Et stenkast fra kirken ligger lysthaven Frederiksminde, der er domineret af hotellet af samme navn. Hotellet blev bygget i 1868 og emmer af skøn atmosfære såvel indenfor som udenfor, hvor dets karakteristiske firkantede tårn med sit relativt lave spir pryder omgivelserne.
Hotel Frederiksminde har de seneste år gennemgået en smagfuld modernisering med respekt for dets oprindelighed.
I parken står en buste af Grundlovens fader, Frederik den Syvende, samt en afstøbning af ”Snaphanen”, Lille Mads, hvis original står i Hässleholm i Skåne. Lille Mads var en af skåningernes frihedshelte i kampen mod forsvenskningen efter tabet af Skåne. Han led heltedøden kæmpende på knæ med sin huggert mod den svenske overmagt i 1678.
Rundturen kan man oplagt slutte af nede ved havnen, som tidligere var en driftig trafikhavn, men som i dag overvejende lægger kaj til lystbådene.
I de senere år er der gjort en del for at forskønne bygningerne ved havnen. Den foretagsomme købmand Grønvold satte sit aftryk flere steder i byen i midten af 1800-tallet i form af nye huse og bygninger. Det smukke pakhus fra 1842 er da også opkaldt efter ham.
I det gamle toldkammer fra samme tid har Skippekroen til huse, og i højsommeren er der liv og glade dage med musik i forskellige genrer. Synet ud over havnen til fjorden er betagende, og det er det samme syn, som fik billedhuggeren Bertel Thorvaldsen til at udbryde, at dette er Nordens Venedig.
|
|
|
