Værd at se Museer Eventyrture Overnatning HomeCars Pressekontakt
 
 
 

Helsingør - Bindingsværk ​og brosten 

 
 

Byen rummer mange smukke gamle bindingsværkshuse, hvorfor en guidet tur er fyldt med skønne oplevelser. Du vil se Helsingør by på en helt ny måde og høre små fortællinger om byen og dens historie. Vi skal blandt andet se Domkirken, Karmeliterklosteret, byens ældste bindingsværkshus, huset hvor eventyrdigteren H.C. Andersen gik i skole og meget andet.

Den 800 år gamle købstad emmer af en unik maritim kulturhistorie, som du ikke støder på andre steder. Hvis du giver slip, har du mulighed for at træde ind i et stykke danmarkshistorie og slentre gennem de gamle brolagte stræder, mærke vingesuset fra fortidens købstad,

For som perler på en snor ligger den ene velbevarede og nænsomt restaurerede bygning efter den anden i et retvinklet, skakbrætlignende gadenet fra Erik af Pommeren - 1400 tallet.
De enkelte huses arkitektoniske fremtoning viser stiltræk fra 14-1500 tallet til nutiden.

Gadenavnene i Helsingør fortæller, som i andre byer, en god del kulturhistorie. I det middelalderlige gadenet var det Gl. Færgestræde, der førte ned til færgerne.
Ejeren af Stengade 66, lod angiveligt Gl. Færgestræde afspærre i 1746 for at bruge det til ”Hønsegaard, Lokum og Svinesti”. Trods bystyrets evindelige klager forblev strædet lukket i henved 100 år. 
Det blev efter lukning benævnt ”Det lukkede Stræde” indtil genåbning i 1911.
Når høns og svin roder i det affald, som beboerne smed ud,  kan man tænke sig til stanken, og Helsingørs mange pestepidemier kan sikkert sammen med de talrige, fremmede sømænds tilstedeværelse tilskrives det eldorado, der hér blev skabt for rotter og andre smittebærere.

Bemærk blandt andet de fine gamle lamper og den plattyske inskription over en af dørene. Den minder om, at man i gamle dage kunne købe vin hos apotekeren.

På hjørnet af Stengade 66 og Gl. Færgestræde ligger Helsingørs ældst bevarede hus, kaldet Oxernes Gaard. Også dette hus har en rig historie. Oxernes gård, opført i 1459 af lensmanden på fæstningen Krogen, Johan Oxe. Senere blev huset beboet af "det danske skriftsprogs fader", Chr. Pedersen, der i første halvdel af 1500-tallet som den første oversatte bibelen til dansk. Bemærk den kamtakkede gavl fra den oprindelige bygning.

Lidt til venstre, Stengade 64, har vi Dahls Gård. Her ser vi et særdeles fornemt eksempel på barokstilen. Gården er opført af købmand Nicolai Dahl i 1739 og fremstår stort set som på opførelsestidspunktet.

 

 
 
Aalborg Aarhus Aasum Ærøskøbing Assens Bogense Den fynske Landsby Den gamle by
Dragør Dreslette Ebeltoft Faaborg Falsled Frilandsmuseet Gerdasminde Grenaa
Haderslev Helsingør Hjerl Hede Kalundborg Kerteminde Køge Kolding Maribo
Mariager Middelfart Maale Nakskov Nordby Nykøbing Falster Odense Præstø
Randers Reersø Ribe Rønne Rudkøbing Skelskør Svaneke Svendborg
Viborg Viby            
 
idè og webdesign: KRAFTnewmedia.dk