|
På toppen af middelalderbyen ligger Domkirken og nedenfor de historiske gader med typiske gadenavne Storegade, Nørregade, Bispegade; Gravene, Jomfrustien og andre.
Oplevelser er den 800-årige Haderslev Domkirke, Haderslev Museum og Slotsgade med de små, skæve huse og velbevarede bygninger - som bindingsværkshuse, gamle gårde og en stubmølle.
I sommersæsonen arrangeres guidede byvandringer i den gamle bydel i blandt andet Slotsgade med toppede brosten og skæve sidegader som giver et indtryk af byen for århundreder siden. Bag facaden i Slotsgade 20 gemmer der sig et bindingsværkshus fra omkring 1577-1580.
Byen har 2 torve, det er Gravene og Torvet, som samler gaderne til en helhed og har huse fra 1500-tallet og frem til nutiden. De ældste huse er bindingsværkshuse, som fortæller om en rig købstad gennem århundreder.Torvet hører til det ældste Haderslev, der opstod som handelsplads midten af 1100-tallet og her har handelen fundet sted i århundreder. På Torvet ligger bygninger i hollandsk stil med gavlen mod pladsen og der var plads til boder og vogne på selve pladsen.
En stor bybrand i 1627 blev de rige købmandsgårde flammernes bytte, men snart rejste sig nye bygninger og flere står endnu i dag.
Den prægtige domkirke blev opført på byens højeste punkt. Kirken blev flittigt brugt i katolsk tid i middelalderen.
|
|
|